Find svarene på de mest almindelige spørgsmål her

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og svar, så du hurtigt kan finde den information, du har brug for. Hvis du ikke finder det, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os.

1. Hvordan kommer jeg igang med energirenovering?

Her finder du svar på de mest almindelige overordnede spørgsmål om energirenoveringsprocessen i Bodil Energi
Gå hertil

2. Beregninger: Metoder og Misforståelser

Hos Bodil Energi sikrer vi, at vores beregninger er præcise og baseret på anerkendte metoder, der tager højde for alt fra boligens isolering til fremtidig inflation. Vi hjælper også med at afklare typiske misforståelser, så du får et klart overblik over dine energibesparelser og muligheder.
Gå hertil

3. A.I. Batterisystem

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Emaldo AI-batterisystemet, herunder funktionalitet, økonomiske fordele og installation.
Gå hertil

4. Solceller

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om solceller, herunder typer, installation, økonomiske fordele og gældende regler.
Gå hertil

5. Varmepumper

Vores ofte stillede spørgsmål om varmepumper giver dig svar på alt fra typer og priser til installation, besparelser og serviceaftaler – så du nemt kan finde den rette løsning til dit hjem.
Gå hertil

6. Systemydelser

Spørgsmål og svar om systemydelser samt vores produkter, herunder AI-batterier, elvandvarmere og varmepumper
Gå hertil

7. Spørgsmål og gode råd efter din solcelleinstallation

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål og trin, du skal følge efter din solcelleinstallation. Vi guider dig gennem alt fra opdatering af BBR til opsætning af din app og tilmelding til relevante aftaler, så du får mest muligt ud af dit nye anlæg
Gå hertil

8. Spørgsmål og gode råd efter din varmepumpeinstallation

Her finder du en praktisk FAQ, der guider dig gennem de vigtigste trin efter installationen af din varmepumpe. Fra opdatering af BBR til oprettelse af en lovpligtig serviceaftale – vi har samlet alt, du skal vide, for at få mest muligt ud af din nye løsning.
Gå hertil

9. Spørgsmål og gode råd efter din Emaldo installation

Her finder du en praktisk FAQ, der guider dig igennem de vigtigste trin efter installationen af dit AI batteri. Vi hjælper dig med alt fra opsætning af din app til oprettelse af relevante aftaler, så du kan få mest muligt ud af din nye løsning.
Gå hertil

Har du et spørgsmål?

Tilføj dit spørgsmål her, så kan du få et svar, og andre kan få glæde af det

Hvordan kommer jeg igang med energirenovering?

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om energirenoveringsprocessen i Bodil Energi

Du kan enten blive henvist af en af vores trofaste partnere eller kontakte os direkte via vores hjemmeside: https://bodil.energy/book-et-kald/

  1. Gratis og uforpligtende rådgivning – Vi starter med et telefonmøde og sender dig en energirapport.
  2. Evt. finansiering – Hvis relevant, kan vi hjælpe med finansiering gennem vores samarbejdspartnere.
  3. Tryghedsbesøg – Efter aftale gennemgår vi projektet grundigt for at sikre de rette løsninger.
  4. Hjælp til praktiske opgaver – Vi guider dig i forhold til at tilmelde dig relevante aftaler, f.eks. hos energiselskaber, tilskudspuljer eller andre nødvendige registreringer.
  5. Installation – Professionelle VE-godkendte installatører udfører arbejdet.
  6. Service og opfølgning – Vi sørger for, at du bliver godt vejledt med yderligere opgaver og tilbyder serviceaftaler til varmepumper

Vi tilbyder en gratis telefonisk rådgivning på ca. 30 minutter, hvor vi gennemgår dine energibehov og muligheder. Fremtiden kan se meget anderledes ud end I dag. Efter samtalen modtager du en energirapport med oplysninger om besparelser, pris, tilbagebetalingstid og de foreslåede produkter.

Efter modtagelsen af energirapporten kan du vælge at afslutte processen eller fortsætte dialogen for at få en mere detaljeret projektering. Afhængigt af installationens karakter kan dette indebære et besøg fra vores energirådgiver eller en vurdering baseret på satellitbilleder.

For varmepumper kræver vi et grundigt besøg for at sikre en optimal installation. For solceller kan vi ofte nøjes med en vurdering baseret på satellitbilleder. Dette aftales med din energirådgiver fra Bodil Energi.

Når du accepterer projektet, betaler du 50% af fakturabeløbet for at dække indkøb af materialer. De resterende 50% betales efter installationen er gennemført.

Efter ordrebekræftelsen vil installatøren kontakte dig for at aftale en installationsdato. Installatøren inviterer dig til et koordineringsmøde for at gennemgå detaljerne. Vi sender dig også relevante materialer som manualer og tilmeldingsblanketter. Selve installationen tager typisk to dage og udføres af vores VE-godkendte installatører

Efter installationen overleveres projektet til dig, enten ved et separat møde, på installationsdagen eller digitalt. Du modtager en liste over opgaver, såsom at tegne en overproduktionsaftale. Til sidst sender vi fakturaen på de resterende 50%. Hvis du har fået installeret en varmepumpe, kan du tegne en serviceaftale med os for at overholde det lovpligtige årlige eftersyn.

Du får glæde af en bæredygtig installation, der både er rentabel og gavnlig for samfundet. Vores partnere drager også fordel af, at deres kundebase bliver grønnere.

Under hele installationsprocessen sørger vi for at være i tæt dialog med både kunden og installatøren. Vi arbejder proaktivt for at imødekomme kundens ønsker og behov og står altid klar til at løse eventuelle udfordringer, der måtte opstå undervejs. Vores mål er at sikre en gnidningsfri proces og et resultat, der lever op til kundens forventninger.

Beregninger: Metoder og Misforståelser

Hos Bodil Energi sikrer vi, at vores beregninger er præcise og baseret på anerkendte metoder, der tager højde for alt fra boligens isolering til fremtidig inflation. Vi hjælper også med at afklare typiske misforståelser, så du får et klart overblik over dine energibesparelser og muligheder.
  • Varmepumpeberegninger: Vores beregninger er godkendt af Teknologisk Institut og tager højde for alle relevante variable, herunder boligens isolering, størrelse og lokale klimaforhold. Når vores rådgivere udfører en beregning, baseres den på kundens egne oplysninger kombineret med offentligt tilgængelige data. Vores digitale energiberegner leverer et estimat baseret på standarder for danske boliger og offentlige data.

  • Solcelle- og batteriberegninger: Disse udføres af vores team af erfarne energispecialister og ingeniører, som har udviklet avancerede værktøjer. Vi tager hensyn til faktorer som tagets hældning, geografisk placering i forhold til solintensitet, specifikationerne for vores produkter og meget meget mere. Dette sikrer præcise og realistiske beregninger.

Ja, vi inkluderer som standard inflation i vores beregninger for at give et realistisk billede af de fremtidige energibesparelser.

Hvis det ønskes kan dette slåes fra i vores beregninger - blot fortæl dette til din energirådgiver.

Vores beregninger er grundige og baseret på veldefinerede metoder. De er designet til at give et realistisk billede af dine potentielle besparelser og er ikke blot markedsføringsværktøjer.
Vores beregningsmodel er ydereligere blevet valideret af en uafhængig tredjepart, for at sikre, at alt er korrekt, og lever op til statens VE-ordning.

Opdeling af gasregningen: Mange kunder er ikke klar over, at gasregningen ofte består af to separate regninger: én fra gasleverandøren og én fra Evida. Dette kan føre til en undervurdering af de samlede gasudgifter. Man kan se gaspriserne på følgende side: https://gasprisguiden.dk/

Reduceret elafgift ved installation af varmepumpe: Efter installation af en varmepumpe reduceres elafgiften for alt elforbrug over 4.000 kWh om året. Dette kan resultere i en samlet besparelse på både el og varme, der i nogle tilfælde overstiger den tidligere varmeregning.

Besparelsen beregnes som forskellen mellem den strøm du skulle købe før du fik solceller i forhold til den strøm du skal købe efter du har fået solceller, samt den ekstra indtjening som du får fra at sælge overproduktion af strøm eller eventuelle systemydelser.
Hvor stor denne forskel er afhænger af flere ting. Dette er bl.a. hvor meget strøm du bruger i dag, og hvornår på dagen du bruger det. Hvis du ofte er hjemme midt på dagen, vil din besparelse være større, da du har bedre mulighed for at bruge strømmen fra solcellerne efter de er installeret. På samme måde vil et batterisystem øge besparelsen, da du kan gemme strøm fra midt på dagen, til den er dyr om aftenen.
Ud over dette tager vi også forhold som dit tags hældning og kompasretning ind i beregningerne, for at finde ud af, hvor meget strøm solcellerne vil producere.

Besparelsen for varmepumper udregnes ved at tage dine nuværende udgifter til opvarmning (fx. gas, olie, el eller piller) og fratrække den udgift der er til at drive varmepumpen med strøm.
Ud over denne besparelse på opvarmningen, får mange kunder også en ydereligere besparelse på deres elregning, da ma får reduceret elafgift på alt strøm over 4.000 kWh.
Vi regner ikke udgifter til service af gasfyr, oliefyr, pillefyr eller varmepumpen med, da disse udgifter til serviceabonemment er meget individuelle.

Nogle oplever at vi regner med et større forbrug af fx gas og olie end deres faktiske forbrug. Dette gør vi når hele huset ikke bliver opvarmet, som nogle gør for at spare penge på olie og gas. Det er vigtigt at varmepumpen er dimensioneret til at kunne opvarme hele huset, så vi skal derfor bruge det samlede forbrug hvis alt var opvarmet, for at leve op til kravene for VE-ordningen.

Når vi dimensionerer varmepumper, er det vigtigt for os at vide, hvor stor en del af dit nuværende forbrug af gas og olie går til opvarmning af brugsvand, og hvor meget der går til opvarmning af huset. Dette gør vi ved at bruge antallet af beboere i huset. Hvis du fx kun er én, der bor i huset, vil vi bruge denne information til at estimere dit forbrug til opvarmning af huset, men vi vil også sørge for, at varmepumpen kan lave brugsvand til en familie på 4, så den er fremtidssikret, hvis du en dag skulle sælge huset.

Ja, baseret på dit postnummer har vi det gennemsnitlige antal solskindstimer om året, som vi bruger til at udregne produktionen fra dine solceller.

Hvis du fx bor på Bornholm eller i Nordjylland, vil vi beregne at dit solcelleanlæg producere mere, end hvis du bor i Herning.

Normalt regner vi to individuelle tilbud ud, et til varmepumpe og et til solceller. Dette er for at give dig som kunde mulighed for at vælge den ene, uden nødvendigvis at skulle vælge den anden.

Hvis du gerne vil have en samlet beregning kan vi godt lave dette - blot spørg din energirådgiver.

A.I. Batterisystem

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Emaldo AI-batterisystemet, herunder funktionalitet, økonomiske fordele og installation.

Emaldo er et avanceret AI-batterisystem designet til at optimere energiforbruget i hjemmet. Det lagrer energi, stabiliserer elnettet og kan fungere som backup-strømkilde ved strømafbrydelser. Bodil Energy

Ved at stille dit Emaldo AI-batteri til rådighed for elnettet gennem Energinet, bidrager du til elnetstabilisering. Dette sker automatisk uden, at du behøver at gøre noget, og du kan modtage en månedlig kompensation på op til 1.500 kr. for din deltagelse. Bodil Energy

Emaldo-systemet balancerer automatisk energiforbruget og -produktionen i dit hjem. Når elnettet har brug for stabilisering, reagerer batteriet hurtigt og effektivt, hvilket sikrer en stabil strømforsyning og giver dig mulighed for at tjene penge på din deltagelse.

Ja, Emaldo AI-batteriet kan fungere som en pålidelig backup-strømkilde. Med en backup-kapacitet på 3-5 dage er dit hjem sikret mod strømafbrydelser 24/7. Bodil Energy

Emaldo AI-batteriet køber automatisk billig strøm, når prisen er lav, og bruger den, når prisen er høj. Dette optimerer dit energiforbrug og kan føre til betydelige besparelser på din elregning.

Prisen på Emaldo AI-batterisystemet varierer afhængigt af den valgte løsning. Pakkerne starter fra 59.000 kr. og kan gå op til 119.900 kr., afhængigt af funktioner og kapacitet. Bodil Energy

Ja, med finansieringspartnere som Jyske Bank og Nordea kan dine elbesparelser og indtægter fra elnetstabilisering typisk overstige dine afbetalinger, hvilket gør det muligt at få Emaldo AI-batterisystemet uden udbetaling. Bodil Energy

Investeringen i et AI-batterisystem som Emaldo betaler sig selv tilbage på 3-5 år, afhængigt af dit energiforbrug og de opnåede besparelser.

Nej, Emaldo AI-batterisystemet kan fungere både med og uden solceller. Det optimerer energiforbruget i dit hjem uanset, om du har solceller installeret eller ej.

Du kan starte med at booke et møde med Bodil Energi for at få personlig rådgivning om, hvordan Emaldo energisystemer kan gøre dit hjem smartere, sikrere og mere profitabelt. Bodil Energy

Solceller

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om solceller, herunder typer, installation, økonomiske fordele og gældende regler.

Solceller omdanner solens lys til elektricitet ved hjælp af fotovoltaiske celler. Når sollys rammer cellerne, genereres en elektrisk strøm, som kan bruges i dit hjem eller sendes ud på elnettet. Bodil Energy

Der er primært to typer: monokrystallinske og polykrystallinske solceller. Monokrystallinske solceller er kendt for høj effektivitet og ensartet sort udseende, mens polykrystallinske er lidt mindre effektive og har et blåligt skær. Vi forhandler monokrystallinske.

Installationen indebærer montering af solpaneler på taget, tilslutning til en inverter og integration med husets elnet. Det er vigtigt at sikre korrekt og tæt installation for at modstå vejrforhold og sikre optimal ydeevne.

Prisen varierer afhængigt af anlæggets størrelse og kompleksitet. Typisk ligger tilbagebetalingstiden på 10-12 år, afhængigt af dit elforbrug og hvor meget af den producerede strøm du selv anvender. Bodil Energy

Der kan være forskellige tilskudsordninger og skattefordele tilgængelige. Hvis du booker rådgivning hos os, så kan vi vejlede i de aktuelle forhold. Bodil Energy

Reglerne afhænger af anlæggets størrelse og type. Det er vigtigt at overholde lokale bygningsreglementer, få de nødvendige tilladelser og sikre korrekt tilslutning til elnettet.

Solcelleanlæg kræver minimal vedligeholdelse, I langt de fleste tilfælde kræver det intet.

Ja, ved at installere et batterisystem kan du lagre overskydende energi til senere brug, hvilket øger selvforsyningsgraden og kan forbedre økonomien i dit solcelleanlæg. Bodil Energy

Installation af solceller kan forbedre din boligs energimærke og øge dens værdi, da fremtidige købere vil værdsætte lavere energiomkostninger og bæredygtige løsninger. Bodil Energy

Nettoafregning betyder, at du afregner din elproduktion og -forbrug over en given periode, mens øjebliksafregning sker i realtid. Afregningsmetode påvirker, hvordan du kompenseres for overskydende strøm, du sender til elnettet. Det er I dag kun muligt at få øjebliksafregning. Bodil Energy

Varmepumper

Vores ofte stillede spørgsmål om varmepumper giver dig svar på alt fra typer og priser til installation, besparelser og serviceaftaler – så du nemt kan finde den rette løsning til dit hjem.

En varmepumpe er en billig måde at udnytte luftens eller jordens energi på til at producere varme og varmt vand. Ifølge Energistyrelsen egne beregninger har en varmepumpe den laveste årlige driftsomkostning på tværs af varmekilder.

En moderne varmepumpe vil automatisk regulere effekten efter den ønsket rumtemperatur baseret på den aktuelle udetemperatur. Så hvis solen skinner og luften er varm, sænker varmepumpen effekten og omvendt skures effekten op, hvis temperaturen falder udenfor. Dette sikrer et optimalt indeklima og et lavt energiforbrug. Herudover kommer varmepumpe nu med internetopkobling - hvilket gør det muligt at styre pumpen selv når du ikke er hjemme.

Det er svært at sælge huse med dårlige energimærker, men hvis man skifter til en varmepumpe, så vil man opleve en forbedring på 1-2 energimærker. Som tommelfingerregel på landsgennemsnit er en forbedring på ét energimærke 50.000 værd på boligmarkedet.

Udskiftning af et oliefyr med en miljøvenlig varmekilde, har næsten samme effekt som at fjerne 3 biler fra vejene. Det er fordi at varmepumper har den mindste CO2-udledning med 400-700 kg CO2/år, hvilket slår de fossile varmekilder og endda fjernvarme med længder. Et gasfyr vil typisk udlede mellem 3000 - 5000 kg CO2 per år, og et oliefyr 5000 - 8000 kg CO2 per år. 

Bodil Energi tilbyder primært luft-til-vand varmepumper, som er velegnede til opvarmning af både boligen og brugsvand. Derudover kan de rådgive om andre typer, såsom luft-til-luft varmepumper og jordvarmeanlæg, afhængigt af dine specifikke behov. Bodil Energy

En varmepumpe er en enhed, der kan bruges til at opvarme og køle et rum ved at overføre varmeenergi fra ét sted til et andet. Luft-til-luft varmepumper er dem, de fleste forbinder med at have i sommerhuset eller i udestuen. De opvarmer eller afkøler luften i rummet ved at udveksle varme med udendørsluften. I luft-til-luft varmepumpe laver ikke varmt brugsvand.

En luft-til-vand varmepumpe virker ved at opvarme vandet, som derefter distribueres gennem radiatorer eller gulvvarme, på samme måde som et gasfyr eller fjernvarme gør det. Så mens luft-til-luft varmepumper fokuserer på at opvarme eller køle luften direkte, koncentrerer luft-til-vand varmepumper sig om at opvarme vandet, hvilket gør dem velegnede til at erstatte traditionelle opvarmningsmetoder som gas eller fjernvarme. En Luft-til-vand varmepumper opvarmer også brugsvandet.

Prisen på en varmepumpe varierer afhængigt af type og størrelse. Generelt ligger priserne inklusiv installation som følger:

  • Luft-til-luft varmepumpe: 20.000 - 30.000 kr.
  • Luft-til-vand varmepumpe: 100.000 - 130.000 kr.
  • Jordvarmeanlæg: 200.000 - 250.000 kr.
    For en præcis pris anbefales det at bruge Bodil Energis beregner eller kontakte dem direkte. Bodil Energy

Installation af en varmepumpe indebærer flere trin, herunder fjernelse af det gamle varmesystem, boring i væggen for at forbinde ude- og indedelen samt eventuel etablering af et underlag til udedelen. Til sidst tilsluttes systemet til husets varmesystem og eltavle. Bodil Energi sørger for, at installationen udføres professionelt og effektivt. Bodil Energy

Ja, Bodil Energi tilbyder serviceaftaler, der sikrer, at din varmepumpe fungerer optimalt og har en lang levetid. Regelmæssig vedligeholdelse er vigtig for at opretholde effektiviteten og forlænge systemets levetid. Bodil Energy

Besparelsen ved at skifte til en varmepumpe afhænger af din nuværende varmekilde og dit energiforbrug. Generelt kan du reducere dine varmeudgifter betydeligt, ofte op til 50%, ved at vælge en energieffektiv varmepumpe. Bodil Energi tilbyder en beregner, hvor du kan få et estimat på dine potentielle besparelser. Bodil Energy

Der kan være tilskudsmuligheder til installation af varmepumper, afhængigt af gældende regler og ordninger. Bodil Energi kan rådgive dig om aktuelle tilskud og hjælpe med ansøgningsprocessen. Bodil Energy

Valget af den rette varmepumpe afhænger af flere faktorer, herunder boligens størrelse, isoleringsgrad og dit varmebehov. Bodil Energis eksperter kan hjælpe dig med at vælge den løsning, der passer bedst til dine specifikke behov og sikre optimal komfort og besparelse. Bodil Energy

Systemydelser

Spørgsmål og svar om systemydelser samt vores produkter, herunder AI-batterier, elvandvarmere og varmepumper

Systemydelser er tjenester, der hjælper med at opretholde balancen og stabiliteten i el-nettet og giver en variabel indtægt. Dette opnås ved at justere elforbruget fra enheder som elvandvarmere eller batterier, hvilket sikrer en effektiv og bæredygtig energiforsyning i Danmark. Bodil Energy

Tidligere var det primært virksomheder med stor kapacitet, der kunne deltage i systemydelser. Nu kan privatpersoner også bidrage ved at samarbejde med virksomheder som Bodil Energi, der fjernstyrer hvidevarer eller batterier for at hjælpe med netbalanceringen. Bodil Energy

Energinet er ansvarlig for at sikre, at elnettet altid er i balance. De opnår dette ved at købe systemydelser fra virksomheder, der kan justere elforbruget efter behov. Bodil Energy

Der er flere markeder for systemydelser, herunder frekvensstabilisering, frekvensgenopretning og balanceudligning. Hvert marked har specifikke funktioner og krav, såsom reaktionstid og varighed af den leverede kapacitet. Bodil Energy

Energinet tilbyder kompensation baseret på den kapacitet, en virksomhed eller privatperson kan levere. Kompensationen bestemmes gennem en prisauktion, hvor vindende budgivere modtager betaling baseret på den højeste accepterede pris. Bodil Energy

Vores rådgivning om skat er vejledende, og vi anbefaler, at du selv forhører dig hos SKAT for præcis information om dine skatteforhold. Som reglerne er i dag, kan du dog få et skattefradrag på de første 7.000 kr. pr. ejer af anlægget (f.eks. for ægtepar vil fradraget gælde pr. person).

Bodil Energi tilbyder opgradering af eksisterende elvandvarmere og batteriløsninger til husstanden. Opgraderingen af elvandvarmere har en lav opstartsudgift og kan generere en månedlig nettoindkomst på 300-400 kr. Batteriløsninger kræver en større investering, typisk mellem 60.000 og 120.000 kr., men de tilbyder også besparelser på elregningen og mulighed for større indtægter gennem systemydelser. Bodil Energy

Bodil Energi installerer en lille styringsboks ved din elvandvarmer, som kan placeres inde i beholderen. I starten foretages kun målinger for at lære dit system at kende. Derefter kan elvandvarmeren aktiveres kortvarigt for at stabilisere elnettet, typisk mellem 10 sekunder og 1 minut, uden at du mærker en forskel i vandtemperaturen. Du modtager kompensation for denne service, forventet omkring 4.000 kr. om året. Bodil Energy

Ja, der er forskel på systemydelser i Østdanmark og Vestdanmark. Dette skyldes primært, at det danske elnet er opdelt i to separate elområder. Priserne på systemydelser kan derfor variere mellem Øst- og Vestdanmark, fordi de købes på forskellige markeder med forskellig konkurrence og efterspørgsel.

Man får typisk mest for systemydelser i Østdanmark (DK2), fordi der er mindre konkurrence og større afhængighed af traditionelle kraftværker til at levere ydelserne. Det skaber højere priser for de aktører, der tilbyder systemydelser i DK2. Udbetalingerne forventes at mødes på ens niveau i fremtiden

Du kan bestille produkterne direkte eller bestille en gratis ekspertrådgivning. Efterfølgende modtager du en detaljeret rapport over dit potentielle udbytte, og Bodil Energi vil kontakte dig for at aftale installation og besvare eventuelle spørgsmål.

Overgangen fra fossile brændsler til vedvarende energikilder som vind og sol har gjort elpriserne mere volatile. Produktionen fra disse kilder afhænger af vejret, hvilket kan føre til store udsving i priserne. Desuden har udfasningen af traditionelle kraftværker reduceret den stabile energiproduktion, hvilket yderligere bidrager til prisudsvingene.

Installation af intelligente husstandsbatterier kan være en effektiv løsning. Disse batterier lagrer billig strøm, når priserne er lave, og leverer energi, når priserne er høje, hvilket hjælper med at reducere dine omkostninger under spidsbelastningsperioder.

Spørgsmål og gode råd efter din solcelleinstallation

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål og trin, du skal følge efter din solcelleinstallation. Vi guider dig gennem alt fra opdatering af BBR til opsætning af din app og tilmelding til relevante aftaler, så du får mest muligt ud af dit nye anlæg

Når dit anlæg er installeret, modtager du en besked fra vores kundesystem – "tillykke med dit nye solcelleanlæg!"

Du bør også have modtaget en række e-mails med information før og efter installationen. Hvis du ikke har set dem, tjek venligst din spam-mappe eller fanen for promoveringer. Nedenfor kan du se en opsummering af hvad du skal gøre efter din installation

Her er de vigtigste trin at huske på efter installationen:

  • Download appen til dit anlæg:
    Solplanet: Hent appen her.
    Emaldo: Hent appen og guiden her.
  • Sæt dig ind i anlægget: Find en guide her.
  • Opdater BBR: Du skal registrere, at du har et teknisk anlæg. Gør det her.
  • Få dit GSRN-nummer: Elektrikeren tilmelder dit anlæg hos netselskabet, hvorefter du modtager et GSRN-nummer. Behandlingstiden varierer fra få dage til 4-5 uger.

Tegn en overproduktionsaftale: Kontakt dit elselskab eller opret en aftale med Norlys her.

Tilmeld dig IntelliCharge: Læs mere og tilmeld dig her.

Aktiver IntelliCharge: Når din konto er aktiveret, kontakt os for din aktiveringsnøgle ved at skrive til kundesupport@bodil.energy.

Tilmeld dig GridRewards: Få systemydelser gennem Emaldo. Læs mere og tilmeld dig her.

Summationsmåler: Tjek, om du har en summationsmåler installeret. De fleste har det, men for at være sikker kan du kontakte dit netselskab. Find dit netselskab her.

Ja, vi sender dig en e-mail med muligheden for at give os en anmeldelse. Din feedback betyder meget for os og hjælper os med at forbedre vores service. Tjek gerne spam-mappen eller fanen for promoveringer, hvis du ikke ser e-mailen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for assistance, er du altid velkommen til at kontakte os på kundesupport@bodil.energy.

Spørgsmål og gode råd efter din varmepumpeinstallation

Her finder du en praktisk FAQ, der guider dig gennem de vigtigste trin efter installationen af din varmepumpe. Fra opdatering af BBR til oprettelse af en lovpligtig serviceaftale – vi har samlet alt, du skal vide, for at få mest muligt ud af din nye løsning.

Når dit anlæg er installeret, modtager du en besked fra vores kundesystem – tillykke med din nye varmepumpe!

Du vil også have modtaget e-mails med information om, hvad du skal gøre. Hvis du ikke har modtaget dem, tjek venligst din spam-mappe eller fanen for promoveringer. Ellers er der en beskrivelse nedenfor her

Her er de vigtigste ting, du skal huske at gøre:

  • Lær din varmepumpe at kende: Spørg os for en manual hvis du ikke har modtaget den med i din levering, for Samsung kan den findes her: brugermanualen.
  • Afmeld gas (hvis relevant): Har du tidligere haft gas? Afmeld det her.
  • Opdater varmekilde på BBR: Du skal registrere din nye varmekilde her.
  • Søg refusion af el: Kontakt dit elselskab, som hjælper dig med dette.
  • Få udbetalt tilskud (hvis relevant): Har du modtaget tilskud? Udbetaling kan klares her.
  • Tegn en lovpligtig serviceaftale: Hvis du ønsker, at vi skal stå for den lovpligtige årlige serviceaftale, kan du skrive til os på kundesupport@bodil.energy så hjælper vi dig videre.

Vi sender dig en e-mail efter installationen, hvor du får mulighed for at anmelde os. Din feedback betyder meget for os og hjælper os med at forbedre vores service. Tjek gerne spam-mappen eller promoveringer, hvis du ikke ser e-mailen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for assistance, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi er her for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din nye varmepumpe!

Spørgsmål og gode råd efter din Emaldo installation

Her finder du en praktisk FAQ, der guider dig igennem de vigtigste trin efter installationen af dit AI batteri. Vi hjælper dig med alt fra opsætning af din app til oprettelse af relevante aftaler, så du kan få mest muligt ud af din nye løsning.

Når dit batteri er installeret, modtager du en besked fra vores kundesystem – tillykke med din nye installation!

Vi sender dig også e-mails med information om, hvad du skal gøre. Hvis du ikke har modtaget dem, tjek venligst din spam-mappe eller fanen for promoveringer.

Herunder er der en opsummering

Her er de vigtigste ting, du skal gøre efter installationen:

  • Download appen til dit batteri: Hent appen og guiden her.
  • Lær dit batteri at kende: Brugsvejledningen findes i samme link som ovenfor.
  • Elektrikeren tilmelder dit anlæg: Efter tilmelding vil du modtage et GSRN-nummer (dit anlægs ID) fra netselskabet. Dette nummer kan være nødvendigt for nogle af de følgende trin. Behandlingstiden varierer fra et par dage til 4-5 uger.
  • Tegn en overproduktionsaftale: Kontakt dit elselskab, eller opret en aftale med Norlys her.
  • Tilmeld dig GridRewards for systemydelser: Optimer brugen af dit batteri ved at tilmelde dig GridRewards. Læs mere og tilmeld dig her.

Vi sender dig en e-mail efter installationen, hvor du får mulighed for at anmelde os. Din feedback betyder meget for os og hjælper os med at forbedre vores service. Tjek gerne spam-mappen eller promoveringer, hvis du ikke ser e-mailen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for assistance, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi er her for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din nye varmepumpe!